Om nervesystemet og stress
Om nervesystemet og stress
Vores nervesystem sørger for, at vi overlever. Til det formål modtager det impulser, bearbejder disse impulser, og iværksætter de mest hensigtsmæssige handlinger.
Nervesystemet består af to dele, der arbejder tæt sammen. Den ene del har vi kontrol over: det bevidste nervesystem. Det styrer blandt andet vores bevægelser. Den andel del har vi ikke kontrol over: det ubevidste eller ”autonome” nervesystem.
Det ubevidste nervesystem arbejder alle døgnets 24 timer og styrer alle indre livsprocesser og vores adfærd i livet. Det består af to dele, der er modsatrettede og i et konstant samspil med hinanden. Det sympatiske nervesystem dominerer, når vi er vågne og aktive, og det styrer vores stress reaktioner. Det parasympatiske nervesystem dominerer, når vi sover og er i hvile. Det sørger for restitution og reparation.
Den forbigående sunde stress
Stress er et sundt og naturligt urinstinkt, som får kroppen til at reagere på fare. Dine sanser skærpes, din ydeevne forbedres, og når udfordringerne er overstået, genskabes kroppens balance. Faren er forbi, bjørnen er skudt, skindet er solgt, og kødet simrer på bålet
Som en naturlig konsekvens øger det sunde stress din ydeevne og kan derfor hjælpe dig til at lave en toppræstation – når du ønsker det.
Den vedvarende usunde stress
Din krop kan ikke kende forskel på bunkerne på bordet og en brølende bjørn!
Og derfor kan den sunde stressreaktion hurtigt blive usund. Når stresstilstanden bliver langvarig, vil de processer, der normalt ruster organismen til maksimal ydeevne, fastholdes så længe, at de bliver destruktive. Desværre sker dette gradvist, uden at du nødvendigvis selv opdager det. På kort sigt nedsætter det din ydeevne og kan gøre dig træt og irritabel; på længere sigt kan det føre til alvorlige helbredsproblemer som f.eks. depression, angst, kroniske smerter, forhøjet blodtryk, åreforkalkning, hjertesygdom og sukkersyge.
Stress og StressMeter Måleinstrumentet
StressMeteret måler trykfølsomheden på brystbenet – jo mere stresset du er, jo mere øm er du. Aftager ømheden hurtigt igen, er det sundt stress, men aftager ømheden ikke, er dit stress usundt.
Figuren til venstre viser organismens stressrespons. Det grønnne område svarer til den sunde forbigående stress. Her mobiliserer organismen ressourcer ved en udfordring og går til tilbage til sin hviletilstand (homeostase), når udfordringen er klaret. Stressmålet og stresshormonet kortisol stiger og falder synkront med graden af stress. Det røde område svarer til den usunde vedvarende stress. Her fungerer den adaptive proces utilstrækkeligt, og organismen befinder sig i en tilstand af et vedvarende forhøjet stressniveau. Stressmålet er også forhøjet i hvile og således vedvarende forhøjet. Stresshormonet kortisol er i starten også forhøjet, men falder til sidst som udtryk for, at kortisolsystemet er kollapset.
